På stranden!

Det er ikke påbudt at bære mundbind på stranden, så her samles alle de fattige piger, der for de flestes vedkommende heller ikke har haft råd til en bikini-top. Jeg bliver altså ikke forarget! De fleste ser da rigtig søde ud, selv om de kun har haft råd til et par små tanga-trusser.
Med +30 grader er her også dejligt varmt, så det er heller ikke fordi de letpåklædte damer kommer til at fryse.

Sendt fra min iPad

Det maritime liv i Andalusien.

Genoptagelse af vor sejlersafari skete da vi mandag 13.7. stævnede ud fra Almerimar efter en uges forberedelser med søsætning og bådvask. Ja, et skue over Amandas dæk ku’ nok nærmest sammenlignes med et ørkenlandskab.
Tretten står jo ikke ligefrem som et lykketal, så da vi i lettere vind havde motoriseret 20 sm mod en østlig pynt blev vi mødt med tiltagende vind, krapsø og modstrøm vi skulle banke igennem for at nå en usikker ankerplads.
Det gad vi ikke længe, så skuden blev vendt og kurser sat mod Aguadulce knap 15 mil tilbage mod bugtens nordvestlige bred. En laaang tur for at være kommet 15 sm længere mod øst.
Konstant østenvind har lagt en dæmper på min trang til at komme videre mod øst, men fruen har ikke helt opgivet endnu. Hele havneområdet her er ellers omkranset af barer og restauranter, og fortovene betrædes af letpåklædte flotte unge damer – ik’ så ringe endda, hvis det ikke lige var fordi, at de fleste dækker ansigtet med mundbind…
Vi har iøvrigt hørt at der fra Idas er maskepåbud på alleoffentlige steder, som mange nok overholder.
{CAPTION}

Sendt fra min iPad

Almeira

Vejret har absolut oppet sig. Let vind og sol fra opgang til medgang. Costa Blanca kaldes dette område, og vi spekulerer lidt på, om det hvide (blanca) henviser til sneen på Sierre Nevadas bjegtoppe , som vi har udsigt fra , her hvor vi ligger, eller til de kæmpe plastikdækkede områder mellem bjergene og kysten. Herfra kommer Europas salater, tomater, auberginer og meget mer. Vi tog på udflugt med “bumlebus” til nærmeste storby, Almeria, og kørte igennem de smukkeste havnebyer med tilhørende kæmpe hoteller, lejlighedskomplekser samt tilhørende golfbaner. Men også gennem kæmpe drivhusbyer med “døde” veje. Leveveje og kontraster.
{CAPTION}

{CAPTION}

{CAPTION}

Sendt fra min iPhone

Regnvejr

Hele dagen, for første gang siden vi tog hjemmefra. Så kan man være flittig med rengøring , læse bøger og ave noget god mad. En mini lammekølle har jeg aldrig set hjemme. Den smagte rigtig godt. 1 time i ovnen og med forskelligt tilbehør passede lige til os to. Vores mascot, aben fra Indian River måtte nøjes med at se på. Han er stadig navnløs, men hvad skal vi kalde ham?
{CAPTION}

Sendt fra min iPad

Vejromslag

For første gang, siden vi tog afsted hjemmefra, har vi fået lidt efterår med regn og rusk. Så må vi nyde vores sikre havn og andre goder, f Eks priserne . En stor øl og et glas vin inklusive to tapas, som slet ikke er så små endda: 8 euro😋. Største underholdningsfaktor hernede lige nu er brexit. Her er mange englændere pg de hiver sig i håret og synes overhovedet ikke, der er noget at grine af.
{CAPTION}

{CAPTION}

Sendt fra min iPhone

All alene

Besætningsmedlemmer nr 39 og 40 har forladt os efter nogle spændende og hyggelige dage. Vind var der ikke noget af, så vi valgte at gå/køre på opdagelse i omegnen . Der blev pga tid til at være “restaurister” (Sebastians ord som nok vil indgå som en fornyelse i det danske sprog). Idag heller ingen vind men 45sm for motor til en nydelig Marina Almerimar. {CAPTION}

{CAPTION}

Sendt fra min iPhone

Ikke en bønne luft…

..men vi ligger nu på tredje dag i en perle af en lille marina, hvorfra diverse udflugter udgår. Idag var besætningen uden skipper (han havde andre opgaver og var nok ikke lige klar til vandre tur i ukendt terræn) på opdagelsesrejse. Vi havde sat os for at vandre til nabobyen ad små stier op og ned ad “bjergkamme” og det lykkedes til fulde. Fra toppen af bjerget havde vi fuld udsigt til vores hjemhavn. Flot.

{CAPTION}

Sendt fra min iPad