Ashore

Amanda has now made it to St. Lucia, and everyone on board is doing well. It is the middle of the night over there, so they will probably not write their own blog entry until they have slept. But they have sent me some pictures, which can be seen below.

Now they are celebrating landfall with a glass of champagne, then they will all go to bed and sleep. Tomorrow they very much look forward to showering proper, and getting their first hairwash in three weeks.

I expect they will send text and pictures for the blog once they have rested.

/Ditte

Swimming in the calm ocean, during the first week where they had long stretches of no wind
Dorado caught
Tuna caught
Celebrating Lars’s birthday

 

Lørdag

Tina skriver:

Sidste døgn.
Kl er 3 da Kim og jeg overtager vagten fra Lotte og Erik. Der har være klem på det sidste døgn. Vinden øgede i går, og vi fik brug for vores regnjakker i de små squalls der mødte os jævnt hele dagen. Der var klem på, og når Lars sad ved roret lød konstant et begejstret “yhaooo” når vi surfede på en af de kæmpe bølger der tårnede op bag os. Når han ikke styrede, benyttede han scenen til at optage actionfilm og selfies, så vi er alle også er foreviget i det vi forstår som “rigtig Atlanterhavssejlads”.
Storsejl rebes og rebes ud igen, for et kvarter efter atter at blive rebet, og denne gang nægter vi (besætningen) at røre yderligere ved sejlføringen, så den forbliver reduceret og holdes sådan natten over … og heldigvis for det, for vind i stødene på ca 15 ms er nok til natsejlads. Aftensmaden er klogt nok bestemt til at være præfabrikeret skipperlabskovs, hvilket vores ellers forkælede maver ikke har spor imod. Lars og Kirsten indleder nattevagt kl 19, det er bælgmørkt og stjernehimmel… vi andre ligger stand-by på køjen. Jeg tror ikke man kan forestille sig de lyde der kommer fra Amanda når der skydes en fart på 10-12 knob, men jeg kan fortælle, at det knager og brager i træværk, sejl slår sig når der plattes, hydrogeneratoren spinder en lyd der minder om let stormvejr … det lyder som om alt til hvert tidspunkt kan finde på at gi efter for presset. Men vi ved det holder!
De mange nætter på det store ocean, har lært os at ligge i aflåst sideleje, det er lige før man har brug for assistance når man skal af køjen, og denne nat er bestemt ikke en undtagelse. Kl. 21 stikker jeg næsen op af lugen for at se om der er behov for assistance, men selvfølgelig ikke – der er fuld kontrol over situationen, jeg vender tilbage til mit aflåste sideleje og sover på mit søde øre til vores vagt starter kl. 03.
Afløser Lotte og Erik, der er nu kun 170 sm til mål. Det er helt surrealistisk, tænk at vi har været på havet uafbrudt i 3 uger, det er en hel sommerferie eller 3 års skiferie. Mærkeligt at det snart er slut, og så skal man igen til at tænke og tage stilling til ting der sker ude i den store verden. Vi har haft begrænset kontakt til enkelte familiemedlemmer via Iridium mail, men det er mest gået på vejrudmeldinger og vores placering i løbet, nyheder både lokalt og globalt har været totalt uden for rækkevidde, og vi har alle nydt det i fulde drag.
Nu sidder vi og nyder den sidste dag på havet, vandet under os er 29 gr og i solen er der …. ja,  MEGET varmt.

Der holdes skarpt øje med vores konkurrenter, det må være nu vi mødes … og ja, de begynder at vise sig. Vi regner med, at komme ind som båd nr. 6 i vores løb, men har ingen anelse om, hvad placeringen vil være efter vores handicap.
Vi glæder os vildt til at komme i mål, og træde på noget det ligger helt stille. Det er virkeligt som hurlumhejhuset jeg husker fra Bakken da jeg var barn. Blå mærker og adskillige måltider på dørken vidner da også om de motoriske udfordringer vi har haft.
Kim og jeg fortsætter eventyret 3 uger endnu sammen med Lotte og Erik og Kirsten frem til d 17. Mette-Line og Rasmus kommer i morgen (juhuu) og påmønstrer Amanda, og Ditte kommer d. 16., det glæder vi os rigtigt meget til.
Desværre skal vi allerede sige farvel til Lars i morgen, vi kommer til at savne hans dejlige latter og gode humør.
Sluttelig dette skriv til bloggen vil jeg komme med et par stikord til, hvilke kompetencer et team skal indeholde for at det kommer til at fungere perfekt – for det vil jeg påstå, at vores har gjort.
Motivation, initiativ, vilje, erfaring, modtagelighed, tålmodighed, humor, respekt, impati… er bare nogle af de egenskaber de dejlige mennesker indeholder, som vi har krydset Atlanten med. TAK fordi I er Jer, og ville have denne oplevelse sammen med os!
Tina og Kim

saturday morning

It seems that amandas Voyager over the Atlantic ends the Way it started, with a lot of Wind . 20-30 knots (12-15sekm) starting Yesterday afternoon sqalls some of Them with rain , into the Night. ARC forecast predict calmer winds Saturday. We keep our shedule of watches but had to simplificeringsfælden our dinner by heating some tins of skiperlabskovs, rødbeder nd rugbrød on the side./lotte

nærmer os mål

Der er selvfølgelig noget af forventningens glæde ved, at vi inden for de næste 36 timer vil have anløbet en caribisk ø, men som jeg oplever det, ingen utålmodighed! Dagene er fløjet af sted og humøret har hele tiden været højt. Jeg har rost besætningen før – det kan ikke overdrives! De har alle udvist godt sømandsskab, tjenstvillighed og aktiv deltagelse i sejlads og planlægning. Skippers kone og skipper er godt tilfredse, men selvfølgelig ærger vi os lidt over at placeringen ikke er bedre. Det er dog helt min egen skyld, for det ser ud til at jeg simpelt hen ikke har bundet faldet ordentlig i fokkehagen – selv om jeg trak med tang og efterfølgende syede knobet med takkelgarn. Der er store kræfter på spil, og for fem dage siden kom spileren ned med strømpe foran stævne og med vandets kraft var den øjeblikkelig flænget. Den stod iøvrigt heller ikke godt. Var for lille og fløj fra side til side, så vi altid måtte skære og aldrig kunne falde plat. En tysk sejlmager havde tilbudt at sy mig den perfekte ocean-spiler med brede skuldre, men jeg skulle spare og købte en billig lagervarer. Man får sine erfaringer, men nu har vi taget et reb, og jeg skal tilbagetog gryderne og lave lækker skipperlabskovs. Det har blæst siden tidligt i morges og på vej ned af en af de mægtige bølger viste loggen et sekund 15 knob. EA

friday early

Tonight we expierienced the first of the famous squalls. It behaved exactly as predicted. We recognized the Black clouds with a straight line downwards coming slowly from besind while the Wind increased and turned southwards. Before the rain came we logget 11 knots. It only lasted 5 minutes but Erik was soaked to the skin and sleeping Crew members in the aft cabin also had a shower because of their open skylights. I did have time to get the cushions into the cabin, SSO at leaset they are dry. Now everything is quiet again the Stars and the Moon making a beautiful sky./lotte

en helt almindelig onsdag paa Atlanten

Sol – bølger – ingen spiler! Genuaen var spilet hele natten så en af dagens tidlige højdepunkter var en bomning omkring kl 0800. Et andet højdepunkt var at jeg fik venstre skulder massage af Tina da min arm er ved at falde af. Jeg havde ondt i den inden jeg rejste hjemmefra men det er ikke blevet bedre af at prøve at falde i søvn i NATO stilling så jeg ikke ruller ind i Kirsten om natten. Tina som både er vores divemaster, sygeplejeske, overlæge og 3. Styrmand har også en massør uddannelse så hun forsøgte som sagt at forhindre min arm i at falde af. 20 minutters behandling kostede 3 x opvasketjanser! Tina’s mand Kim som er 1. Styrmand (og min frontsvin makker) er også mere end almindelig fingernem. Et andet lille spændingsmoment i løbet af dagen var nemlig at vores selvstyrer) hun hedder Fru Jensen) som bliver flittigt brugt om natten – var begyndt at lave ubehagelige lyde. Kim fandt værktøjet frem og begyndte at skille båden ad indefra. Først ned i kistebænken og så fjernede han et skot agterude med en skruemaskine hvorefter han nærmest forsvandt ind i bådens indre … dernede, langt væk, fik han med diverse topnøgler strammet kæden til selvstyren som er forbundet til rorstammen via dobbelt rat systemet og gps forbindelser med mere og wow Fru Jensen virkede derefter upåklageligt igen. Sådan Kim Harris. Dagens måltider: Der blev jo indkøbt 140 æg i Las Palmas inden afgang. Tricket med æg er åbenbart at de skal vendes en gang i ugen for at holde sig (hvem og hvordan finder man ud af sådan noget!?!). Nå men det virker og vi har fået et kogt æg til frokost næsten hver dag. Spejlæg en dag til morgenmad og i dag et blødkogt æg men alligevel var æggebeholdningen for stor i forhold til at vi har sejlet i 16 ud af 20 dage… så frokost idag var omelet med dåse ærter og tataaa sortfodsskinke. En af skippers daglige kommentarer er ‘øv hvad skal vi nu lave i de par frygtelige timer mellem måltiderne’. Derfor er en af traditionerne ombord at få en ‘Sun downer’ – altså en drink til solnedgangen inden maden. Udvalget er ved at tynde lidt ud så i dag blev det til Lumumbaer da vi stadig har cognac og vi havde gjort en liter kakaomælk iskold i fryseren. Aftensmåltidet var ypperligt. Lammekoteletter stegt i hvidløg med pulverkartoffelmos og snittet hvidkål svitset på panden med lidt citronsaft. Dagen inden var en flaske helt udrikkelig rødvin blevet identificeret. Men nej ud røg den ikke, på panden efter lammet og godt indkogt med citronskal, hvidløg, tomatpure og langtidsholdbar mælk blev dette til en fremragende sauce. Måltidet blev idag kreeret af Lotte med hjælp fra Kirsten. Gourmetrejsen er iøvrigt ved at være forbi. Hvis vi ikke når havn inden for de næste 3 dage … så skal vi igang med de 16 store dåser skipperlapskovs! Vh Lars (1. Opvasker, frontsvin, 2. Styrmand) ombord AMANDA

More Wednesday

Lotte wrote:

We have been told and have believed that it was not a question of if but of when some damage would occur on this long trip. Yesterday the Spinnaker. Last Night the autopilot , fru Jensen, started  making disqueting noises. This morning Kim made an  investigation and found the cause . The chain needed tightening . Thats what Kim did and Now its doing fine. Hurrah for Amandas skilled Crew!! By the Way, since Yesterday we have improved our position a little and meet Boats we havnet Met yet./lotte

wednesday….

…has just started. Our damaged Spinnaker Yesterday was very annoying. We cant repair it here, so have to do without. Anyway We managed to make Good speed without it for the rest of the Day . In the afternoon a bit of luck with the fishing hit us again: a Big beautiful dorade, 88 cm long. We changed our menu, put the lambchops inte frigde and had fresh fish for dinner./lotte

Spinnaker

…..damaged due to broken halyard. The Crew was fast in action but the sail came under the anker and must now under repair. Nobody was hurt and we are now “butterflying” again. The speed one knot Down , hopefully not more. Damn.

Erik