leg II

Det blev en noget stresset start på leg II. Dagen før havde en mekanikker konstateret at vores isolator var defekt og muligvis generatoren, som han pillede ud og tog med sig. Da jeg forklarede at starten gik kl 11 næste morgen, smilede han bare og sagde måske. Om morgenen kl. 9.20 kom han med generatoren og sagde at chefen måske kom om en halv time med en ny isolator. Det skete, og nu skulle jeg lige skaffe 1250 $, men automaten virkede ikke, så 10.30 stod jeg stadig i banken og ventede på deres godkendelse til at udbetale pengene, men det lykkedes. 10.40 var mekanikeren færdig og motoren startede så vi lagde fra kaj, men skulle så først ud til en servicekaj og have vand på. Vi forlod kajen 10.56 hvor varselsskudene var gået og gav den fuld gas mod startlinjen, fandt lidt plads og passerede startlinjen som tredie båd til stor jubel for arrangørerne. Pyh! Førstedagen bød i øvrigt på to jagende Blue Marlic der fløj mere end de svømmede, andendagen på motorsejlads og hvaler og her fredag morgen ha vi fået lidt vind og stryge afsted med 5-7 knob. EA

Bermuda

…er en flot og spændende oplevelse (og dyr) . En form for atoll, som en krummeluret hestesko med masser af øer og holme og det mest turkise vand , jeg har set. Vores søndagstradition blev holdt i hævd med fuld English breakfast. Og idag har vi været på udflugt til Hamilton. Som resten af øen utroligt velholdt og uden tvivl velhavende pga forsikringer, banker, skibsregistreringer samt turisme. De lokale siger selv at der kun produceres to ting på øen: ROM og babyer. Gast Amanda havde sat sig for at stemme, og det gjorde vi så hos den danske konsul på femte sal i en meget fin bank😇, både EU og folketingsvalg. Imorgen får vi travlt igen med indkøb og meget andet.
{CAPTION}

{CAPTION}

{CAPTION}

Sendt fra min iPad

lidt drama

Første døgn på Atlanten gik forrygende – nok lidt hårdere end besætningen havde ønsket, men vi satte ny rekord for Amanda – 195 sømil på et døgn, og var godt igang med at slå denne rekord, da det sagde bang og vi var med 9-10 knob ude af styring. Vi fik nød rorpinden frem, rebet ned og begyndte at se på sagen. Kæden i stb var sprunget, og flere led var ved at springe. Vi havde stadig nogle reserveled, så der blev slået splitter ud og nittet i høj sø. Igen var Laura i kistebænken og demontere og samle. Efter flere timer var vi klar og havde ratstyring igen. Op med sejlene, men så havde Lotte sin venstre hånd det forkerte sted da elspillet trak storen op, og hun fik tre fingre i klemme. Det så ikke godt ud, og nu blev Laura sygeplejeske, og kaldte også andre både for råd. Fingrene var ikke brækket, så Laura fik dem renset og pakket ind. Kl. 6 et nyt brag, og atter var vi uden styring. Det var for sent på dagen at se på det, og vi havde ikke flere reserveled. Rorpindestyring hele natten og tænke tænke. En anden båd Amari rebede også ned, og holdt sig bag os hele natten. De havde også en reservekæde, men andet fabrikat. Kl. 6 næste morgen begyndte skipper igen at skille styresystemet og Laura blev vækket og fik begge ender af kæden afmonteret. To led var defekte, så vi besluttede at afkorte kæden, så skille og nitte igen. Vi havde også sagt ja tak til at låne Amaris kæde, men de var forsvundet. De havde rebet for meget, og kunne ikke følge Amanda, så vi måtte vente på dem. Så blev en sæk svinget over i et fald efter at vi havde grebet en kasteline – husk det var i 5-6 meter sø! Det lykkedes, men deres kæde er en anden dimension. Vi nåede så kun 145 sm forrige døgn, og så svandt vinden, så trods brug af gennakker blev det kun til 154 sm det sidste døgn. Nu stryger vi derudad med 6-9 knob for gennakker, med rat-håndstyring, da vi mener at autopiloten er fejlindstillet og ødelægger kæden. Lotte har det fint! Fingrene ser fine ud og gør ikke ondt, men det er ikke meget hun kan hjælpe med. I Bermuda bliver hun tilset af en læge, og ARC prøver at have en fagmand til at reparere vores styresystem og udskifte kæderne. Der loves ikke meget vind på resten af turen, så der kommer måske et par motordage. Vi er nu 355 sm fra Bermuda og humøret er højt. I eftermiddag serverer Laura PAINKILLER.

lidt drama

Første døgn på Atlanten gik forrygende – nok lidt hårdere end besætningen havde ønsket, men vi satte ny rekord for Amanda – 195 sømil på et døgn, og var godt igang med at slå denne rekord, da det sagde bang og vi var med 9-10 knob ude af styring. Vi fik nød rorpinden frem, rebet ned og begyndte at se på sagen. Kæden i stb var sprunget, og flere led var ved at springe. Vi havde stadig nogle reserveled, så der blev slået splitter ud og nittet i høj sø. Igen var Laura i kistebænken og demontere og samle. Efter flere timer var vi klar og havde ratstyring igen. Op med sejlene, men så havde Lotte sin venstre hånd det forkerte sted da elspillet trak storen op, og hun fik tre fingre i klemme. Det så ikke godt ud, og nu blev Laura sygeplejeske, og kaldte også andre både for råd. Fingrene var ikke brækket, så Laura fik dem renset og pakket ind. Kl. 6 et nyt brag, og atter var vi uden styring. Det var for sent på dagen at se på det, og vi havde ikke flere reserveled. Rorpindestyring hele natten og tænke tænke. En anden båd Amari rebede også ned, og holdt sig bag os hele natten. De havde også en reservekæde, men andet fabrikat. Kl. 6 næste morgen begyndte skipper igen at skille styresystemet og Laura blev vækket og fik begge ender af kæden afmonteret. To led var defekte, så vi besluttede at afkorte kæden, så skille og nitte igen. Vi havde også sagt ja tak til at låne Amaris kæde, men de var forsvundet. De havde rebet for meget, og kunne ikke følge Amanda, så vi måtte vente på dem. Så blev en sæk svinget over i et fald efter at vi havde grebet en kasteline – husk det var i 5-6 meter sø! Det lykkedes, men deres kæde er en anden dimension. Vi nåede så kun 145 sm forrige døgn, og så svandt vinden, så trods brug af gennakker blev det kun til 154 sm det sidste døgn. Nu stryger vi derudad med 6-9 knob for gennakker, med rat-håndstyring, da vi mener at autopiloten er fejlindstillet og ødelægger kæden. Lotte har det fint! Fingrene ser fine ud og gør ikke ondt, men det er ikke meget hun kan hjælpe med. I Bermuda bliver hun tilset af en læge, og ARC prøver at have en fagmand til at reparere vores styresystem og udskifte kæderne. Der loves ikke meget vind på resten af turen, så der kommer måske et par motordage. Vi er nu 355 sm fra Bermuda og humøret er højt. I eftermiddag serverer Laura PAINKILLER.