Det maritime liv i Andalusien.

Genoptagelse af vor sejlersafari skete da vi mandag 13.7. stævnede ud fra Almerimar efter en uges forberedelser med søsætning og bådvask. Ja, et skue over Amandas dæk ku’ nok nærmest sammenlignes med et ørkenlandskab.
Tretten står jo ikke ligefrem som et lykketal, så da vi i lettere vind havde motoriseret 20 sm mod en østlig pynt blev vi mødt med tiltagende vind, krapsø og modstrøm vi skulle banke igennem for at nå en usikker ankerplads.
Det gad vi ikke længe, så skuden blev vendt og kurser sat mod Aguadulce knap 15 mil tilbage mod bugtens nordvestlige bred. En laaang tur for at være kommet 15 sm længere mod øst.
Konstant østenvind har lagt en dæmper på min trang til at komme videre mod øst, men fruen har ikke helt opgivet endnu. Hele havneområdet her er ellers omkranset af barer og restauranter, og fortovene betrædes af letpåklædte flotte unge damer – ik’ så ringe endda, hvis det ikke lige var fordi, at de fleste dækker ansigtet med mundbind…
Vi har iøvrigt hørt at der fra Idas er maskepåbud på alleoffentlige steder, som mange nok overholder.
{CAPTION}

Sendt fra min iPad

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

wp-puzzle.com logo