Barskt men god fart.

Min vejrgud P.W. havde ikke lige tilkendegivet at de lovede 7-8 m først på natten skulle stige til kuling. Først et reb i storen, så et i genuaen. Så 2. reb i storen og lidt senere 2. Reb i genuaen og har med de to lommetørklæder lige været oppe på 11 knob! Jeg har været i tvivl om udluftningsventilerne i de to forluger i vor forkahyt virkede. Det må de gøre! I hvert fald vælter vandet ind hver gang vi får en skylle, og det er tit! Skønt at have lidt morgenfun, sagde Laura, da hun ville tage en tallerken i skabet til luv, og på et splitsekund fik hele beholdningen præsenteret – på dørken. Da det samme skete for min kære hustru i går, oplevede jeg gloser som jeg slet ikke anede var omfattet af hendes ordforråd. Tirsdag 11. 6. Kl. 08.00 pos. 37.16 N – 14.57 W og 288 mil til mållinien i Lagos, der jo så nok passeres natten til torsdag. Det er godt gået, men også en barsk oplevelse, så det bliver en træt besætning der lader champagnepropperne springe! EA

Høvler afsted!

Ja vi gør – 7-8 sek.m. fra nord, ren halvvind til lidt agten bragte os 180 sm på første døgn eller et Gns. på 7,5 knob, og den distance jeg sidst opgav må korrigeres, for vi har nu under 600 sm til Lagos. Fartmæssigt er det skønt, men livet ombord er lidt træls på en bb halse med kræng. Når toilettet krænger 30 grader og begge arme skal holde en på plads, så mangler der altså en til at tørre. Åben klædeskabet der er i bb side, og du kan hurtigt overskue hele garderoben – på dørken! Men det kører! Vi er ude på opleveren, og det virker. Stemningen ombord er i top og vejrudsigten siger at de næste to døgn bliver som nu, men så spås der en del mere vind tirsdag og onsdag, så vi slutter nok på Atlanten med en pivert. Det er ikke lige skippers livret, for hvis frk. Jensen siger stop, er der kun en tilbage…… Iøvrigt var vi for anden gang første båd over startlinjen og holdt føringen ganske længe, inden de store både tog over.

Morgenstund med regn i mund.

Vindstille er nok værre end storm, når sejlene står og banker og loggen viser mellem 1,5 og 2,5. Så skal vi ikke regne på hvornår vi er i havn! Vi er kommet gennem gårsdagens vindstille, men har heller ikke meget diesel tilbage. Først på natten kom en svag men rum brise, og vi har i nat logget 3-5 knob i støvregn – surt. Nu er klokken 7.25 ( dk -3t) – regnen er holdt op og den har frisket en smugle. Vi er 307 mil fra Horta. Lotte holder watch, besætningen sover og jeg napper en F.B. og glæder mig til søndags brunch, der byder på English breakfast. God søndag. EA

Røv kedeligt er det ikke på sejlerskolen Amanda!

Vådt tøj hænger overalt – også på besætningen! Og så er der nogen der tror at det er kedeligt at være langturssejler – tro om! Vi er i den sidste trediedel med 540 miles to go, og er netop passeret syd om en storm, der gav os 24 timers kuling med bræksøer ind over. De sidste tre fire timer havde vi stormende kuling, hvor skipper måtte håndstyre. Vi nåede op på 13 kn ned ad en sø, og det med to reb i storen og en 9 m2 orange stormfok. Efter mørkets frembrud i aftes forsvandt vinden, sprang lige 180 grader og blev så skiftende med silende regn. Jeg udkommanderede to frivillige til at gå på fordækket og tage stormfokken ned og sætte genua. Den drivvåde fok kom ned i kahytten, så havde der været en tør plet, var det slut nu! Sæt dig på sofaen og oplev en svamp der lige er komme op af badekarret. Regnen skulle være holdt op for en time siden, men har ombestemt sig, og holder os med selskab resten af dagen – hul på den sidste Fernet Branca til 49 us $. Men stemningen er høj – sikke alt det de ubefarne matroser oplever. Det er nogle dejlige seje glutter og gutter vi har taget ombord! Kl. 11.15 – 35.51.45N og 39.28.37 W EA

Røv kedeligt er det ikke på sejlerskolen Amanda!

Vådt tøj hænger overalt – også på besætningen! Og så er der nogen der tror at det er kedeligt at være langturssejler – tro om! Vi er i den sidste trediedel med 540 miles to go, og er netop passeret syd om en storm, der gav os 24 timers kuling med bræksøer ind over. De sidste tre fire timer havde vi stormende kuling, hvor skipper måtte håndstyre. Vi nåede op på 13 kn ned ad en sø, og det med to reb i storen og en 9 m2 orange stormfok. Efter mørkets frembrud i aftes forsvandt vinden, sprang lige 180 grader og blev så skiftende med silende regn. Jeg udkommanderede to frivillige til at gå på fordækket og tage stormfokken ned og sætte genua. Den drivvåde fok kom ned i kahytten, så havde der været en tør plet, var det slut nu! Sæt dig på sofaen og oplev en svamp der lige er komme op af badekarret. Regnen skulle være holdt op for en time siden, men har ombestemt sig, og holder os med selskab resten af dagen – hul på den sidste Fernet Branca til 49 us $. Men stemningen er høj – sikke alt det de ubefarne matroser oplever. Det er nogle dejlige seje glutter og gutter vi har taget ombord! Kl. 11.15 – 35.51.45N og 39.28.37 W EA

leg II

Det blev en noget stresset start på leg II. Dagen før havde en mekanikker konstateret at vores isolator var defekt og muligvis generatoren, som han pillede ud og tog med sig. Da jeg forklarede at starten gik kl 11 næste morgen, smilede han bare og sagde måske. Om morgenen kl. 9.20 kom han med generatoren og sagde at chefen måske kom om en halv time med en ny isolator. Det skete, og nu skulle jeg lige skaffe 1250 $, men automaten virkede ikke, så 10.30 stod jeg stadig i banken og ventede på deres godkendelse til at udbetale pengene, men det lykkedes. 10.40 var mekanikeren færdig og motoren startede så vi lagde fra kaj, men skulle så først ud til en servicekaj og have vand på. Vi forlod kajen 10.56 hvor varselsskudene var gået og gav den fuld gas mod startlinjen, fandt lidt plads og passerede startlinjen som tredie båd til stor jubel for arrangørerne. Pyh! Førstedagen bød i øvrigt på to jagende Blue Marlic der fløj mere end de svømmede, andendagen på motorsejlads og hvaler og her fredag morgen ha vi fået lidt vind og stryge afsted med 5-7 knob. EA

lidt drama

Første døgn på Atlanten gik forrygende – nok lidt hårdere end besætningen havde ønsket, men vi satte ny rekord for Amanda – 195 sømil på et døgn, og var godt igang med at slå denne rekord, da det sagde bang og vi var med 9-10 knob ude af styring. Vi fik nød rorpinden frem, rebet ned og begyndte at se på sagen. Kæden i stb var sprunget, og flere led var ved at springe. Vi havde stadig nogle reserveled, så der blev slået splitter ud og nittet i høj sø. Igen var Laura i kistebænken og demontere og samle. Efter flere timer var vi klar og havde ratstyring igen. Op med sejlene, men så havde Lotte sin venstre hånd det forkerte sted da elspillet trak storen op, og hun fik tre fingre i klemme. Det så ikke godt ud, og nu blev Laura sygeplejeske, og kaldte også andre både for råd. Fingrene var ikke brækket, så Laura fik dem renset og pakket ind. Kl. 6 et nyt brag, og atter var vi uden styring. Det var for sent på dagen at se på det, og vi havde ikke flere reserveled. Rorpindestyring hele natten og tænke tænke. En anden båd Amari rebede også ned, og holdt sig bag os hele natten. De havde også en reservekæde, men andet fabrikat. Kl. 6 næste morgen begyndte skipper igen at skille styresystemet og Laura blev vækket og fik begge ender af kæden afmonteret. To led var defekte, så vi besluttede at afkorte kæden, så skille og nitte igen. Vi havde også sagt ja tak til at låne Amaris kæde, men de var forsvundet. De havde rebet for meget, og kunne ikke følge Amanda, så vi måtte vente på dem. Så blev en sæk svinget over i et fald efter at vi havde grebet en kasteline – husk det var i 5-6 meter sø! Det lykkedes, men deres kæde er en anden dimension. Vi nåede så kun 145 sm forrige døgn, og så svandt vinden, så trods brug af gennakker blev det kun til 154 sm det sidste døgn. Nu stryger vi derudad med 6-9 knob for gennakker, med rat-håndstyring, da vi mener at autopiloten er fejlindstillet og ødelægger kæden. Lotte har det fint! Fingrene ser fine ud og gør ikke ondt, men det er ikke meget hun kan hjælpe med. I Bermuda bliver hun tilset af en læge, og ARC prøver at have en fagmand til at reparere vores styresystem og udskifte kæderne. Der loves ikke meget vind på resten af turen, så der kommer måske et par motordage. Vi er nu 355 sm fra Bermuda og humøret er højt. I eftermiddag serverer Laura PAINKILLER.

lidt drama

Første døgn på Atlanten gik forrygende – nok lidt hårdere end besætningen havde ønsket, men vi satte ny rekord for Amanda – 195 sømil på et døgn, og var godt igang med at slå denne rekord, da det sagde bang og vi var med 9-10 knob ude af styring. Vi fik nød rorpinden frem, rebet ned og begyndte at se på sagen. Kæden i stb var sprunget, og flere led var ved at springe. Vi havde stadig nogle reserveled, så der blev slået splitter ud og nittet i høj sø. Igen var Laura i kistebænken og demontere og samle. Efter flere timer var vi klar og havde ratstyring igen. Op med sejlene, men så havde Lotte sin venstre hånd det forkerte sted da elspillet trak storen op, og hun fik tre fingre i klemme. Det så ikke godt ud, og nu blev Laura sygeplejeske, og kaldte også andre både for råd. Fingrene var ikke brækket, så Laura fik dem renset og pakket ind. Kl. 6 et nyt brag, og atter var vi uden styring. Det var for sent på dagen at se på det, og vi havde ikke flere reserveled. Rorpindestyring hele natten og tænke tænke. En anden båd Amari rebede også ned, og holdt sig bag os hele natten. De havde også en reservekæde, men andet fabrikat. Kl. 6 næste morgen begyndte skipper igen at skille styresystemet og Laura blev vækket og fik begge ender af kæden afmonteret. To led var defekte, så vi besluttede at afkorte kæden, så skille og nitte igen. Vi havde også sagt ja tak til at låne Amaris kæde, men de var forsvundet. De havde rebet for meget, og kunne ikke følge Amanda, så vi måtte vente på dem. Så blev en sæk svinget over i et fald efter at vi havde grebet en kasteline – husk det var i 5-6 meter sø! Det lykkedes, men deres kæde er en anden dimension. Vi nåede så kun 145 sm forrige døgn, og så svandt vinden, så trods brug af gennakker blev det kun til 154 sm det sidste døgn. Nu stryger vi derudad med 6-9 knob for gennakker, med rat-håndstyring, da vi mener at autopiloten er fejlindstillet og ødelægger kæden. Lotte har det fint! Fingrene ser fine ud og gør ikke ondt, men det er ikke meget hun kan hjælpe med. I Bermuda bliver hun tilset af en læge, og ARC prøver at have en fagmand til at reparere vores styresystem og udskifte kæderne. Der loves ikke meget vind på resten af turen, så der kommer måske et par motordage. Vi er nu 355 sm fra Bermuda og humøret er højt. I eftermiddag serverer Laura PAINKILLER.

saturday morning

It seems that amandas Voyager over the Atlantic ends the Way it started, with a lot of Wind . 20-30 knots (12-15sekm) starting Yesterday afternoon sqalls some of Them with rain , into the Night. ARC forecast predict calmer winds Saturday. We keep our shedule of watches but had to simplificeringsfælden our dinner by heating some tins of skiperlabskovs, rødbeder nd rugbrød on the side./lotte

nærmer os mål

Der er selvfølgelig noget af forventningens glæde ved, at vi inden for de næste 36 timer vil have anløbet en caribisk ø, men som jeg oplever det, ingen utålmodighed! Dagene er fløjet af sted og humøret har hele tiden været højt. Jeg har rost besætningen før – det kan ikke overdrives! De har alle udvist godt sømandsskab, tjenstvillighed og aktiv deltagelse i sejlads og planlægning. Skippers kone og skipper er godt tilfredse, men selvfølgelig ærger vi os lidt over at placeringen ikke er bedre. Det er dog helt min egen skyld, for det ser ud til at jeg simpelt hen ikke har bundet faldet ordentlig i fokkehagen – selv om jeg trak med tang og efterfølgende syede knobet med takkelgarn. Der er store kræfter på spil, og for fem dage siden kom spileren ned med strømpe foran stævne og med vandets kraft var den øjeblikkelig flænget. Den stod iøvrigt heller ikke godt. Var for lille og fløj fra side til side, så vi altid måtte skære og aldrig kunne falde plat. En tysk sejlmager havde tilbudt at sy mig den perfekte ocean-spiler med brede skuldre, men jeg skulle spare og købte en billig lagervarer. Man får sine erfaringer, men nu har vi taget et reb, og jeg skal tilbagetog gryderne og lave lækker skipperlabskovs. Det har blæst siden tidligt i morges og på vej ned af en af de mægtige bølger viste loggen et sekund 15 knob. EA